Kære foreninger i Faxe Kommune !

Følgende nyhedsbrev handler om de opdaterede retningslinjer vedrørende den yderligere genåbning af foreningslivet fra i morgen d. 21. april 2021.

Vi har fra Kulturministeriet i dag modtaget opdaterede retningslinjer for henholdsvis indendørs og udendørs idræt, samt det kulturelle område.

Her følger en række nye ting som er gældende fra i morgen – de fulde retningslinjer kan ses via links nederst på siden:


Indendørs idræt i organiseret regi åbnes onsdag den 21. april for børn og unge under 18 (til og med 17 år) uden Coronapas og med et forsamlingsloft på 25 personer – forsamlingsloftet på 25 for idræt for børn og unge omfatter også idrætsaktiviteter, hvor personer over 18 år (fra og med 18 år) deltager, hvis disses tilstedeværelse er nødvendig for en forsvarlig afholdelse af aktiviteterne.

En træner må kun træne én gruppe børn ad gangen.


Som det ser ud dags dato, så åbner voksen-idrætten (18 til 69 år) tidligst den 6. maj.


Som det ser ud dags dato, så åbner siddende kulturaktiviteter formentligt først den 21. maj

Foreningsliv, musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler åbner for børn og unge under 18 år med et forsamlingsloft på 25 personer. Genåbningen gælder dog ikke sangaktiviteter.

Indendørs idræt i organiseret regi for personer fra og med 70 år og op efter åbnes den 21. april med krav om Coronapas og med et forsamlingsloft på 10 personer (inklusiv frivillig, træner eller instruktør)

Tilskuere er ikke tilladt til hverken træning, kampe eller stævner. Muligheden for at være op til 50 personer til stede gælder alene personer, som er en aktiv del af aktiviteten, herunder udøvere, trænere mv.

Der opfordres til omklædning hjemme. Omklædningsrum, toiletter og opbevaringsskure kan holdes åbne for kortvarige ophold. Hurtig omklædning er tilladt under hensyntagen til kvadratmeterkravet. Kortvarige ophold omfatter som udgangspunkt ikke badning (under omklædning og evt. bad holdes mindst 1 meters afstand og gerne 2 meter, når det er muligt. Undgå kødannelse.).

Svømning: antallet af aktive i bassiner reguleres, så der maksimalt er én udøver pr. 4 m2 målt på vandets overflade

Eventuelle lokale nedlukninger sker samlet for et sogn. Følgende link giver overblikket for samtlige af landets sogne: https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/opgoerelser-over-covid-19-incidenser-og-vaekstrater

Det generelle forsamlingsforbud udfases efter følgende plan – bemærk at børn og unge under 18 år må mødes 25 personer til indendørs organiseret IDRÆT:

(https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/04/Aftale-endelig.pdf)

I dag: Indendørs 5 personer / Udendørs 10 personer

21. April: Indendørs 10 personer / Udendørs 50 personer

6. Maj: Indendørs 25 personer / Udendørs 75 personer

21. Maj: Indendørs 50 personer / Udendørs 100 personer

11. Juni: Indendørs 100 personer / Udendørs afskaffes forsamlingsforbuddet

1. August: Indendørs afskaffes forsamlingsforbuddet / Udendørs afskaffes forsamlingsforbuddet

Fulde retningslinjer:

Indendørs idræts- og foreningsliv samt idræts- og fritidsfaciliteter
(PDF, 11 sider)


Det korrekte link er:

https://www.faxekommune.dk/sites/default/files/bilag/retningslinjer_for_indendoers_idraets-_og_foreningsliv_samt_idraets-_og_fritidsfaciliteter.pdf

Kulturinstitutioner, hvor publikum bevæger sig rundt
(PDF, 7 sider)

https://www.faxekommune.dk/sites/default/files/bilag/retningslinjer_for_kulturinstitutioner_hvor_publikum_bevaeger_sig_rundt.pdf

Udendørs idræts- og foreningsliv (PDF, 8 sider)

https://www.faxekommune.dk/sites/default/files/bilag/retningslinjer_for_udendoers_idraets-_og_foreningsliv.pdf

Ministeriet arbejder fortsat med at afklare flere udeståender på baggrund af de spørgsmål og ønsker, som der er meldt ind, og vil derfor løbende præcisere og opdatere det vedlagte materiale samt Kulturministeriets Q&A. Se mere på Kulturministeriets hjemmeside: https://kum.dk/aktuelt/covid-19

Ministeriet fremsender også link til en opdateret plakat om coronapas: https://coronasmitte.dk/materialer/plakater-og-informationsmateriale


Spørgsmål og Svar

DIF og DGI har udarbejdet en række Spørgsmål og Svar som I kan læse om på nedenstående links:

DIF kl. 16.57:


"Retningslinjer for indendørs idræt er klar"

https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2021/4/retningslinjer-s-for-s-indendorsidraetten-s-er-s-klar

DIF kl. 17.57:

"13 spørgsmål og svar om corona-restriktionerne"

https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2021/4/13-s-sporgsmaal-s-og-s-svar-s-om-s-corona-restriktionerne

DGI:

"Spørgsmål og svar vedrørende idræt per 21. april 2021:"

https://www.dgi.dk/foreningsledelse/viden-vaerktoejer/saadan-haandterer-du-corona-krisen-i-foreningen/foer-genstart-2021/spoergsmaal-og-svar-om-genstarten

I ønskes alle en god aften - og herfra skal lyde et stort og inderligt Pøj-Pøj med genåbningen.


Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice

Kultur & fritid

Jernbanegade 62

 

4690 Haslev

www.faxekommune.dk

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram